Forside      Profil      Kontakt/tilføj webshop      Nyhedsbrev      SiteMap      Søg
WEBSHOP KATEGORI:
ARTIKLER:
Unge vil redde liv
Røde Kors' førstehjælp er Danmarks mest downloadede program til mobiltelefonen
rødekors.png

Over 25.000 danskere har downloadet Røde Kors' førstehjælpsprogram til mobiltelefonen.

 

På tre måneder er Røde Kors' 'Mobil Førstehjælp' blevet Danmarks mest downloadede program til mobiltelefonen.

 

Programmet er hentet ned fra nettet over dobbelt så mange gange som både DSB's SMS-billetter og Roskilde Festival-programmet.

 

Projektleder fra Dansk Røde Kors, Anne Sofie Pedersen, er overrasket over, at programmet er blevet så populært. "Der er flere end 25.000 danskere, der har været inde og downloade programmet. Det er fantastisk flot," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.

 

Især de yngre danskere har været flittige til at downloade programmet, der bl.a. fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af kvælning, hjertestop og blødning.

"Det er rigtig godt, at det er de unge, der har downloadet programmet. For der bliver stillet mange krav til, at de skal lære førstehjælp i dag. F.eks. hvis man tager kørekort eller er i lære som murer eller tømrer, så er det obligatorisk, at man lærer førstehjælp," siger Anne Sofie Pedersen.

 

Hun understreger, at programmet ikke kan erstatte et rigtigt førstehjælpskursus. Men Røde Kors håber, at flere vil tilmelde sig kurserne og bruge mobilprogrammet til at repetere redskaberne. "Man bliver ikke verdensmester i førstehjælp af at have siddet med det her program i hånden. Det er vigtigt, at man får prøvet at lægge en anden person i stabilt sideleje og ved, hvad det vil sige at give hjertemassage," siger hun.

 

Indtil videre har Røde Kors ikke fået tilbagemeldinger om, at mobilprogrammet har reddet menneskeliv.

 

Hver fjerde dansker har taget et førstehjælpskursus.

 

www.drk.dk/mobil

webshopmagasinet.dk /  email: frederik@webshopmagasinet.dk